Bliv klogere

Om skolen:

Uddannelsen er for dig, der ønsker at udvikle dine clairvoyante evner – uanset, om du ønsker at arbejde “synligt” med dine evner som clairvoyant, at anvende dine evner “undercover” i et civilt job – eller du ønsker det som et led i din personlige udvikling.

Jeg tilbyder dig en øjenåbner af de helt store – en uddannelse, der virkelig “sparker r..” i forhold til både din personlige og din clairvoyante udvikling.
Det kræver viljestyrke og mod af dig, men så kan jeg også love dig, at det rykker tilsvarende vildt! Og jeg er med dig hele vejen.

Vi arbejder i hele spektret fra det allermest højtvibrerende og mystiske – til helt konkrete jordiske.
Vi kan som lysarbejdere holde til (og udrette) det mest utrolige, når vi ved hvorfor vi er her – og hvilken læring, vi har valgt. Når vi så også ved, hvilke sjælsenergier, vi har til at støtte vores indsats, så begynder vi at kunne bruge os selv langt mere optimalt.
Samtidig skal vi også kunne træffe de helt rigtige, lavpraktiske beslutninger, så vi får et så let liv som muligt. Fuldt af mening – og med masser af lykkestunder.

Jeg er en af de uafhængige clairvoyance-skoler. Det gør, at jeg kan undervise i og med ny tids energi. Vi er derfor ikke afhængige af at arbejde via dit ego – men arbejder med den åndelige verdens hjælp til at “klargøre” dig til ny discipliner. Selvfølgelig hjælper jeg dig også til et godt samarbejde med dit ego.

Du lærer at arbejde med dine clairvoyante evner, hvor vi kommer hele spektret af clairvoyante teknikker og målgrupper igennem, så du finder din helt egen form i forhold til DINE specifikke evner.
Du lærer både at kunne fortælle om “højtvibrerende emner” – og at gøre dine clairvoyancer jordnære.

Jeg hjælper dig til at forfine dine evner ved også at træne de clairvoyante “sanser”, som du ikke naturligt anvender.

Du lærer også at sanse og arbejde med energi. I det enkelte menneske, mellem mennesker og i et et lokale. Du lærer at få energien til at understøtte dig og din indsats (det er en vigtig baggrund for at kunne manifestere). Du lærer også at læse kroppens tilstand og energien i kroppen. Du arbejder med dine naturlige, healende evner.

I hele processen støtter jeg dig i din udvikling.
Vi skaber en energi, der støtter dit ego i at give dig lov til at eksperimentere, lege og udvikle dig.
Jeg hjælper dig med at håndtere de mekanismer eller udfordringer, der undervejs måtte dukke op.
Sidegevinsten er en kæmpe personlig udvikling.
Du kommer nærmere det at leve fra dit egentlige selv i pagt med din sjæl – i stedet for at være styret af dit ego.

Du får samtidig bedre kontakt til din intuition i forhold til dit eget liv. Du får mange teknikker til – og træning i – at modtage budskaber til dig selv og dit eget liv.

Du kan vælge at lade dig certificere:
I så fald afsluttes uddannelsen med, at du får en lille skriftlig prøve, hvor du viser, du har din teoretiske viden på plads.
Dine evner demonstrerer du efterfølgende ved i overværelse af censor og undertegnede at udføre 15 minutters clairvoyance på en “frivillig”.

Uddannelsen er sammensat af 10 moduler, som afvikles over 10 måneder.
På den måde sikrer vi, at du når at få integreret både viden og metoder, og at du når at træne.

Hvert modul byder både på teori og masser af træning.

Mellem modulerne arbejder du videre med den træning, du skal lave inden næste mødegang.

Guidekontakt, kontakt med afdøde, clairvoyance med og uden hjælpemidler, platformsclairvoyance, regression, fotometri, psykometri, telefon- og skypeclairvoyance, kanalisering, energi-sansning, at sætte rummets vibration m.m.

Om de forskellige psykiske evner, guider, skytsånder, samarbejde med egoet, tankens kraft, regression, karma, frie radikaler, psykisk og åndelig udvikling, den åndelige verdens opbygning, aura og chakrasystemet, beskyttelse, etik, opbygning af den gode clairvoyance, teknikker til at komme “over muren”.

Det er vigtigt for mig, at du ikke føler, at du på noget tidspunkt står alene.
Inden et modul slutter, indgår du derfor aftale med en “buddy” om, hvordan I bedst støtter hinanden mellem modulerne. Hvad du vil støttes i – og hvordan.
Du får ny “buddy” efter hvert modul.

Samtidig indgår du i en hemmelig facebook-gruppe. Her kan du kommunikere med de øvrige på holdet og også få et forløsende spørgsmål fra mig, hvis du har brug for det.
Her lægger jeg også opgaver, meditationer, information om næste mødegang m.m.

Og selvom jeg er clairvoyant, så er jeg ikke tankelæser.. . så har du brug for mere hjælp, end din buddy kan give – så må du altid tage fat i mig.

Jeg optager al undervisning, meditationer m.m. og lægger det i en mappe i dropbox, som du har adgang til under hele uddannelsen.

Når du vælger at deltage på uddannelsen, så forventer jeg, at du har lysten og viljen til selv at lægge en indsats i at udvikle dine evner.

Det betyder også, at du er klar til at prioritere og indføre ændringer i dine daglige vaner, så du understøtter din udvikling.

Det er vigtigt, at du er i psykisk balance, og at du er parat til at arbejde med din selvudvikling, hvis det bliver nødvendigt. Det vil ikke være en del af selve uddannelsen, men må foregå ved siden af.

Og så forventer jeg, at du deltager på alle modulerne, og at du træner, træner, træner…
At du bruger din vilje, hvis du render i udfordringer – og beder om hjælp!

Se mere om certificering m.m. under “praktiske oplysninger”.

Bliv klogere

Praktiske oplysninger – clairvoyanceuddannelsen:

Herunder kan du læse mere om praktiske oplysninger og se de kommende begivenheder.

Varighed

Uddannelsen har 12 moduler og afvikles over 13 måneder med 1 modul pr. måned.

Modulernes længde

Modulet afvikles hver gang over to dage.
Begge dage kl. 10-17.

Holdstørrelse

I er 10-12 deltagere på et hold.
Det giver en rigtig god energi og gruppe-dynamik, og samtidig kan jeg følge og støtte jeres udvikling tæt.

Afholdelsessted

Den gamle Banegård, Torvegade 9B, 8450 Hammel,

Forplejning

Jeg byder på morgenbrød, kaffe, the, frugt og kage.
Du står selv for frokosten, som du enten kan medbringe – eller du kan handle i SuperBrugsen eller Fakta, der ligger 2 minutters gang fra skolen.

Hvem er målgruppen?

Du VIL noget med dine evner;
Du ønsker bedre kontakt og tillid til din egen intuition og mavefornemmelse, og du føler dig sikkert også “kaldet” til at bruge din intuition til at gøre en positiv forskel for andre.
Måske er du allerede behandler og vil styrke din kompetence – eller du ønsker at anvende dine evner indenfor et helt andet fag.
Du er klar til at bruge dit mod og din viljestyrke i din udvikling – til gengæld er jeg og min guidning med dig hele vejen.

Hvem er ikke min målgruppe?

Hvis du altid lever i offerrollen…og alting altid er alle andres skyld/ansvar.
Hvis du vil bæres.
Hvis du er “bange for din egen skygge”.
Hvis du brokker og giver op, når det går op af bakke for en stund.
Hvis du er skeptiker.
Hvis du ikke gider træne.

Så er jeg ikke den rette til at hjælpe dig i din udvikling ;-)

Det vigtigst er nemlig din følelse af at ville og turde.

Kan jeg prøve mine evner af inden?

Skolen holder jævnligt workshops, hvor du under trygge rammer kan prøve dine evner af sammen med andre, der også er “nye”.
Der kan du også få en snak med mig om dine evner, spørgsmål du måtte have etc.

Jeg afholder også introaften cirka en måned før hver holdstart.

Se mere under fanebladet “kommende begivenheder”.

Kommende workshops

Prøve-øve aften;
Oplev dine psykiske evner:
200 kr (kræver tilmelding)

Tirsdag den 22. oktober kl. 19-22
Torsdag den 14. november kl. 19-22
Tirsdag den 3. december kl. 19-22

Infomøde om clairvoyance-uddannelsen:
Tirsdag den 21. januar 2020 kl. 18.30-21.00

Kontakt mig, hvis du ønsker info/har spørgsmål.

Kontakt mig, hvis du ønsker at deltage (tlf. 30132764 eller mail til kontakt@unikum.academy)

På facebook lægger jeg begivenhederne op under Unikum Academy/begivenheder, hvor du løbende kan læse mere og tilmelde dig begivenheden.

Du er velkommen til at deltage flere gange!

Oplev de studerende træne:

Du kan melde dig som kanin via facebookgruppen “kaninbørsen” og få 1-1 træningsclairvoyance.

Eller du kan deltage i holdets træningseftermiddag, hvor de træner på skolen i Hammel i et udvalgt tema. Der bruger vi kaniner til dette særlige tema. Jeg annoncerer efter kaninerne via Unikum Academys facebook-side omkring 14 dage før træningseftermiddagen.

Træningseftermiddage:

Hvis du har lyst til at stå til rådighed, så holdet kan øve på dig, så kontakt mig direkte. Vi vil helst have have øvekaniner, der ikke er “overlæste” (har været kaniner MANGE gange) – eller selv er uddannet clairvoyante. Så er man nemlig rigtig svær at “komme med noget ukendt til”. Du kan kontakte mig på tlf 30132764, hvis du er “ulæst”.

Næste holdstart

Efter jeg er begyndt at køre overbygning for uddannede clairvoyante, starter jeg på basisuddannelsen nu kun 1 weekendhold pr år.

Næste hold starter forår 2020. (weekend-hold)

Holdet starter, når I er 8 tilmeldte – og med ”running start”.
Det betyder, at hvis I er 8 tilmeldte til datoerne i februar, så starter vi dèr.
Er der først 8 tilmeldte til datoerne i marts, så starter vi dèr (og der kommer ny datoer til sidste modul).
… og så fremdeles.
Pr. 30/9-19 er der 7 tilmeldte.

Forventet startdato Weekendhold:

Næste weekendhold på basisniveau starter 22. februar 2020.

Datoer for weekendholdet 2020:

22.-23. februar 2020

21.-22. marts

18.-19. april

02.-03. maj 

13.-14. juni

08.-09. august

05.-06. september

03.-04. oktober

14.-15. november

12.-13. december

16.-17. januar 2021

27.-28. februar

Det er jo hen over en ferie…

Ja. Og på det tidspunkt er du så langt, at det ikke er et problem at opretholde “formen”.

Du kan rekvirere datoer for det efterfølgende hold hos mig, hvis de ikke fremgår af hjemmesiden.

Investering

Det er vigtigt for mig, at betalingen gør det muligt at deltage, selvom du ikke har en “stor” økonomi.
Derfor er prisen pr. modul sat relativt lavt, og du betaler over 13 gange.

Efter optagelse betaler du 1. rate på 2.500 kr. (refunderes ikke).

Efterfølgende betaler du 2.500 kr. pr. modul.

Der ligger kun 1 modul i en måned.

Tilmeldingen til hele forløbet og kursusbeløbet er bindende. (Jeg kan ikke optage en anden studerende undervejs).

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at kontakte mig pr. mail eller telefon. Tilmeldingen er først bindende, når du er optaget på skolen.
Jeg sender dig et ansøgningsskema, som du returnerer til mig sammen med et nyt, vellignende foto.
Jeg (og en uvildig anden clairvoyant) kigger så clairvoyant på dig, dine evner og din parathed, hvorefter du får svar ift din optagelse.
Efter du er godkendt til optagelse, underskriver du en kontrakt, der beskriver vilkårene for uddannelsen.

Certificering

Certificering er frivillig.
Du kan først gå op til certificering, når jeg vurderer, at dine færdigheder har nået et vist niveau.
Det kræver høj viljeføring, og det kræver træning. Det kræver, at du beder om hjælp, hvis du har brug for hjælp.
Det kræver, at du har trænet på mindst 40 kaniner (uden betaling), og at du har deltaget aktivt i træningen på selve uddannelsen.
Desuden skal din egentilstand være forsvarlig i forhold til at udøve clairvoyance (jfr Clairvoyantforeningens etiske regler).

Overbygning på uddannelsen

Efter “Basis”uddannelsen har du mulighed for at tage en overbygning, som er ren “magi”.

Her lærer du avancerede clairvoyante forandrings- og healingsteknikker både til eget brug – og til brug overfor andre. Overbygningen byder også på kanalisering og sjæls-/missionsafdækning.

Næste hold på overbygningen starter 15. november 2019 og er for alle clairvoyant-uddannede uanset skole.
Se mere under “overbygning”.

Kontakt mig, hvis det har din interesse….

Mere info om

Clairvoyanceskolen:

I de nedenstående bokse kan du navigere til de andre underpunkter med info omkring clairvoyantskolen. Du kan også benytte menuen i toppen til at navigere rundt i stedet. Længere nede på siden finder du information om grunduddannelsen.

Overbygning

Er du uddannet clairvoyant og vil du have ”mere”? Læs mere her.

Læs mere

Kursusforløb

Jeg afholder løbende kurser, som du kan deltage i. Læs mere her.

Læs mere

Workshops

Jeg afholder løbende workshops, som du kan deltage i. Læs mere her.

Læs mere

Om skolen

Brug din intuition til at gøre en positiv forskel for andre mennesker. Du lærer om både intuition/clairvoyance, healing og energiarbejde.

Læs mere

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her. På denne måde går du ikke glip af nye begivenheder og andre nyheder.
Om mig

Læs mere om hvem jeg er
og se mine videoer for inspiration

Om mig

Min mission

Video & lyd