Underviserne

Mød underviserne

Zeleste Fischer
(Indehaver og gennemgående underviser)

Jeg har anvendt mine clairvoyante evner lige siden, jeg var en lille pige.
Men som så mange andre troede jeg, at alle andre kunne det samme som mig.

Efter mange år som virksomhedskonsulent i erhvervslivet – og mange opfordringer fra skønne mennesker omkring mig – meldte jeg mig til en clairvoyanceuddannelse.
Og opdagede, at jeg altid har brugt mine evner uden at være bevidst om det.

Jeg har selv to vidt forskellige clairvoyanceuddannelser samt en master i clairvoyance i rygsækken, og det har givet mig rig mulighed for at vælge det, som jeg har set virke på uddannelserne – og kombinere det med mine egne ideer.
Jeg kombinerer en solid faglig viden med masser af træning.

Jeg har efterhånden givet rigtig mange clairvoyante læsninger, så jeg har selv en solid erfaring – og har også mødt “muren” og lært, hvordan jeg kommer over den.

Jeg har i over 20 år undervist andre i at folde deres evner ud, og jeg elsker at følge med i processen og give lige det lille indspark, der skal til for at holde udviklingen hos den enkelte i gang. Og for mig er det vigtigt, at vi sammen udvikler din helt unikke måde at være clairvoyant på.

Jeg lægger vægt på, at alle bliver set som enkeltindivider og at holdet samtidig fungerer som helhed. Det er også vigtigt for mig at være tydelig omkring, hvordan man udfører en given øvelse, så ingen er i tvivl. Jeg plejer at få at vide, at jeg er god til at skabe trygge rammer og gøre det nemt.

Jeg er medlem af Clairvoyantforeningen og følger dens etiske regelsæt, og det forventer jeg også, at du følger, når du arbejder med dine evner.

Mit livsformål er “at tænde lyset i fyrtårnet” hos lysarbejdere.
At hjælpe jer til at folde jeres fulde potentiale ud, så I står i jeres eget lys – og har det smukkeste samarbejde mellem sjælen og det bevidste sind.

Min livslæring handler meget om at turde “min storhed”. Selv at turde være fyrtårnet, der tænder sit lys for at vise andre, hvor der er sikker grund. At turde være så synlig.

Jeg er selv en “wise one” – lysarbejdernes beskytter og mentor.

Jeg arbejder løbende med min selvudvikling, så jeg hele tiden er “fit for clairvoyance” og har fingeren på pulsen i forhold til ny metoder m.m.

Jeg arbejder fuldtids som selvstændig clairvoyant og har på kort tid fået en rigtig velfungerende forretning. Jeg kan derfor også rådgive dig, hvis du ønsker at blive professionel clairvoyant.

Og mit motto er: Der er masser af klienter til os alle sammen.

Gæstelærere

Jeg benytter dygtige gæstelærere i forhold til relevante emner og områder.
I øjeblikket er der gæstelærere på afdødekontakt og arbejdet med sjælens energier, mission mm